Bryllupsfilm & Brudeparfoto

Vores absolutte speciale er bryllupsvideo. Det var her det hele startede for ca 26 år siden.

Proceduren skifter fra gang til gang alt efter kundernes individuelle ønsker. Nogen gange starter optagelserne i brudens hjem under de sidste febrilske forberedelser med bl.a. at få brudekjolen og strømpebåndet monteret rigtigt.

Mest almindeligt er dog at optagelserne begynder ved kirken hvor den rystende brudgom og øvrig familie, spændt sidder og venter. Efter aftale med de respektive præster, optages så meget som tilladt i kirken under vielsen, men under alle omstændigheder meget diskret.

Efter vielsen "skydes" et par billeder udenfor kirken af det eventyrlige og lykkelige brudepar, hvorefter turen går til det aftalte sted vor festlighederne skal afholdes.

Her optages de vigtigste begivenheder aftenen igennem,- sange, taler, underholdning m.v. Optagelserne slutter umiddelbart efter brudevalsen.